Mini mig

Emma er en dejlig og skøn lille pige. Selvfølgelig er hun det, hun er jo min.
For mig, er det allervigtigste i verden at Emma har det godt. Hun er det mest dyrebare jeg har. Hun kommer altid i første række. Sådan er det når man hedder "Mor" til fornavn.

Og så er der jo alle de andre glæder ved at have fået sig en pige. Ikke fordi det ikke er skønt at få drenge, men der er noget helt særligt ved at have en af samme køn som en selv. Mændene har det sikkert på samme måde hvis det er en søn de har fået. Der er lidt mini mig over det.....

Mange mødre går f.eks. meget op i hvad deres barn har på af tøj, og jeg er ingen undtagelse. For mig er det ikke så meget mærkerne jeg går op i, men mere hvordan det ser ud. Er det de rigtige farver, den rigtige stil, passer delene sammen osv. Jeg er helt sikker på at Emma kun interesserer sig for at lege, så for hende er det mere eller mindre ligegyldigt hvad hun har på. Men det er helt sikkert at farven lilla bliver et spørgsmål om yndlingsfarven eller hadefarven når hun bliver lidt ældre.

Det er måske heller ikke så mærkeligt at det går hen og bliver en mini mig. De første år har vi 100 % kontrol over vores børns liv. Det gælder mad, tøj, legetøj og barnets dagligdag. Alt hvad der omhandler de små guldklumper. Det er måske også derfor at det godt kan gå hen og blive en udfordring når mini mig en dag går hen og bliver til Emma bestemmer selv. For Emma er det selvfølgelig en vigtig ting at sige fra, men det bliver lidt hårdt for Mor.
Så kære lille Emma, det kan godt være du en dag siger stop, men indtil da er farven lilla.....:-)

Men det er okay at du er begyndt at øve dig i at spise med ske:-)