Emma skal lære at sove i sin egen seng på eget værelse. Ikke noget med at falde i søvn hos mor og far længere. Det er ikke bare lige at ligge hende. Så vi måtte jo til det. Vi var godt klar over at det blev en stor opgave med brug for masser af tålmodighed. Og vi aftalte at gå ind i kampen sammen. For er man to så kan alt lade sig gøre.
Mandag var hun halvanden time om at falde til ro. Hun kæmpede bravt til hun dejsede om. Tirsdag var vi nede på 50 minutter. Onsdag en time. Og i dag torsdag er det så igen 50 minutter. Jeg håber bestemt at vi kommer længere ned i tid indenfor et par dage. Det er en sej kamp at skulle igennem hver aften. Bagefter er det jo meningen at man har lidt tid til at sidde i sofaen og slappe af. Men når vi har været igennem sådan en omgang, så er vi selv så trætte at det er svært at holde øjnene åbne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar