Det værste er når hovedet skal ud

Hvad sker der med sandheden når man som gravid spørger en mor hvordan det er at føde? Det kan da ikke undre nogen at man er en smule interesseret i at vide hvordan det føles når en baby skal ud af en for mig at se alt for lille udgang. Kan det virkelig være meningen? Nå, men man ved jo at dagen nok skal komme om man vil det eller ej. Men når nu man spørger, så er det jo ikke fordi man har en ide om at det bliver helt uden smerter. Selvfølgelig kommer det til at gøre ondt, men hvor ondt? Det er bare det man vil forberede sig på.

Men nu er det altså bare sådan at der åbenbart er sandheden og så er der sandheden. Alt er godt. Det er så dejligt at føde. Det er slet ikke så slemt. Ingen smertestillende. Man skal da føde helt uden stoffer. Helt naturligt.

Okay. Det er åbenbart kun mig der er en pivskid. Jeg må tage mig lidt sammen. Langt de fleste kommer jo til verden på denne måde. Og langt de fleste får jo mere end et barn…

En uges tid inden det største øjeblik i mit liv, er vi på besøg hos nogle venner. Hun er gravid og venter deres tredje barn. Og derfor er hun selvfølgelig også en af de mange, som er blevet udspurgt.

Vi står udenfor og skal til at sige farvel. Snakken falder også på at nu må der jo snart ske noget, hvorefter hun kigger på mig og siger: ”Det værste er når hovedet skal ud”.

Tak for det!!

Da jeg så selv havde født Emma, vidste jeg alt om denne lyserøde sandhed. Hvorfor var det så nødvendigt at pynte så utrolig meget? Det var jo ikke en enkelt eller to der ikke helt ville dele ud af deres visdom. Det var dem alle sammen. Som om det skulle være en moder-hemmelighed. Tænk hvis sandheden kom frem og der ikke var flere der gik i fælden. Det var jo ikke fordi jeg kunne fortryde. Det var ligesom for sent. Og de måtte jo vide at jeg ville finde frem til den rigtige sandhed til sidst.

Derfor besluttede jeg mig for at fortælle præcis hvordan det foregår til min lillesøster. Hun ville ikke høre om det og sagde at nu gik der i hvert fald rigtig mange år før hun skulle have børn, hvis hun dog overhovedet skulle have nogen.

Okay, næste gang jeg fortæller om da Emma kom til verden, så spar lige lidt på detaljerne.