Så skete det. Den store dag kom hvor Emmapigen spiste sin havregrød. Og måske det lige skal nævnes at den var hjemmelavet. Ja, det var mig der havde lavet den. Der var ingen problemer. Og hun åbnede endda munden inden den næste skefuld var i nærheden.
Det er næsten ikke til at fatte. Min lille pige er blevet stor.
Måske det lyder lidt voldsomt at sige at hun nu er blevet stor. Hun er jo trods alt kun 7½ måned. Men det her er faktisk en kæmpe sejr her hjemme. Hver eneste morgen har jeg lavet havregrød som er blevet spyttet ud for derefter at finde pulver-havregrøden frem. Efter så mange kilo grød må man vel have lov at række armene i vejret og råbe at man er mor til verdens dejligste pige. Skide være med janteloven. Hun er den bedste i verden. Og hun er min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar